23948sdkhjf

Ny kædedirektør for Irma

Coop har nu udpeget sin nye kædedirektør for supermarkedskæden Irma.
Den nye mand ved roret bliver adm. direktør fra Premier Is, Jesper, 41 år.

Jesper Uggerhøj har mange års erfaring fra dansk dagligvarehandel, og han har tidligere været adm. dir. i Løgismose og Senior Vice President i Toms Gruppen. Jesper Uggerhøj har en uddannelsesmæssig baggrund som MBA samt en HD i afsætningsøkonomi.

- Jeg har haft næsten tre fantastiske år i Premier Is. Men opgaven med at lede og videreudvikle et af Danmarks stærkeste brands kan jeg ikke sige nej til, og jeg glæder mig meget til den, siger Jesper Uggerhøj.

Adm. direktør Jesper Lien, Coop:

- Vi har meget store ambitioner for Irma fremadrettet. Jeg glæder mig til samarbejdet med Jesper Uggerhøj, som har den helt rigtige forretnings- og ledelsesmæssige profil til at stå i spidsen for at implementere Irmas strategi og ambitionen om at videreudvikle Irma som den mest innovative fødevarekæde i Danmark.

Irma består af 82 butikker med en samlet omsætning på 2,3 milliarder kr. (ekskl. moms), og der er ca. 2.300 medarbejdere ansat i Irma.

Jesper Uggerhøj tiltræder som kædedirektør for Irma den 1. oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096